Loading...

Restylane og Belotero, behandling med ikke-permanent filler

Ved behandling med enhver form for filler, er det af meget stor betydning, at behandleren er særdeles rutineret. Hos Carefull skincare kan du blive behandlet af en af Danmarks mest erfarne sygeplejersker inden for injektion med ikke-permanent fillers. Gennem mange år har Bente afholdt kurser for læger og sygeplejersker, og hun er løbende blevet anvendt som rådgiver i forbindelse med udvikling af nye fillers.
Hvad er det og hvordan virker Restylane og Belotero?
Belotero er en steril injicerbar gele, der er fremstillet af monofasisk krydsbundet hyaluronsyre.Det består af samme type hyaluronsyre, som findes naturligt i vores bindevæv. Når produkterne lægges ind i bindevævet integreres hyaluronsyren med det omgivende væv, og det giver huden/læberne mere fylde. Da der løbende sker en omsætning af hyaluronsyre i huden, vil den overskydende mængde efterhånden blive nedbrudt og effekten af denne type filler vil aftage.
Fordele ved behandling med Restylane og Belotero:
  • Der kan laves meget store og flotte resultater i ansigtet uden brug af kirurgi
  • Behandlingen er skånsom, stort set smertefri og uden alvorlige bivirkninger
  • Holdbarheden er lang, op til 12 måneder
  • Produkterne er ikke permanente hvilket giver dig mulighed for at fortryde
  • Virkningen er umiddelbar, og du kan gå tilbage til vanlige gøremål
  • Behandlingen er nem og hurtig
  • Behandlingen kan nemt kombineres med andre laserbehandlinger f.eks. karsprængninger, solskadet hud, aldersforandringer, permanent hår reduktion eller Botox og Azzalure
Hvem kan behandles med Belotero og Restylane?
Alle raske voksne kan behandles. Hvis du er gravid eller ammende, bør behandlingen udskydes. Hvis du er i behandling med visse former for medicin, kan det være, at behandlingen må udskydes i kortere eller længere tid.
Sygeplejersken vil tale med dig om dette. Du kan ikke behandles, hvis du har fået permanent implantat i det område du ønsker behandlet. Har du feber, eller er du i behandling med antibiotika, er det tilrådeligt at udsætte behandlingen. Hvis du tidligere er blevet behandlet med ikke-permanent fillers og har haft komplikationer, skal dette meddeles sygeplejersken. Det kan være nødvendigt at undlade behandlingen, hvis komplikationerne har været sjældne eller alvorlige.
Hvad kan behandles med Belotero og Restylane?
Rynker, folder og/eller fuger i huden kan behandles. Læber kan forstørres, og visse typer ar kan behandles med særdeles flot resultat (især visse typer ar efter bumser)
Hvordan foregår behandlingen?
Efter grundig information og foto, lægges noget lokalbedøvende lidocaingel på det område du ønsker behandlet. Dette skal virke i op til en halv time. Skal læberne behandles, lægges ofte en lokalbedøvelse som en lille indsprøjtning. Dette gør ikke ondt, og læberne vil være bedøvet, så behandlingen kan foregå i smertefrihed. Såfremt du ikke tåler lidocain, må behandlingen udføres uden eller undlades.
Hvis du behandles uden lokalbedøvende, kan du forvente en mindre smerte, når kanylen gennembryder huden, og når stoffet injiceres.
Ved behandling med lokalbedøvelse gel /creme kan du formentlig mærke små stik og en let pressende fornemmelse, når produktet injiceres. Sygeplejersken vil derefter grundigt behandle de aftalte områder.
Holdbarhed og forventet resultat med ikke-permanente fillers:
Det er meget individuelt, hvor lang tid behandlingen holder. Det afhænger af mange forskellige faktorer, for eksempel hudens struktur, hudens blodcirkulation, den ønskede perfektions-grad samt indsprøjtningsteknikken. Typisk vil produkterne holde 9-12 måneder i huden og op til 6 måneder i læberne. Nogle rynker og/eller fuger kan stort set fjernes helt ved bare en behandling. Andre (ofte dybere rynker) kræver flere behandlinger. Dette kan skyldes, at der er en øvre grænse for, hvor meget huden kan udvide sig ved første behandling. Er der tale om dybe rynker/fuger, er det tilrådeligt, at du får en opfølgende behandling 2-3 uger efter. Her vil huden have plads til mere af produktet, og dit resultat vil blive endnu mere tilfredsstillende. Resultatet af behandlingen afhænger i særdeleshed af den injektionsteknik der anvendes, samt valg af produkttype.
Bivirkninger:
Umiddelbart efter behandlingen kan der forekomme en let rødme, hævelse, ømhed eller kløe i det behandlede område. Dette er et normalt resultat af injektionen. Ubehaget er midlertidigt og forsvinder generelt i løbet af 1-2 dage. Hvis det fortsætter, eller hvis der opstår andre reaktioner, bedes du kontakte din behandler. Den første hævelse efter læbebehandling kan vare længere, Det betyder at resultatet lige efter behandlingen ikke skal ses som det færdige resultat. Som ved andre typer behandlinger der gennembryder huden, er der en lille risiko for infektion (vi har aldrig set infektioner på nogle af vores kunder). Sjældent kan en mørk misfarvning opstå i det behandlede område. Dette er uskadeligt og fortager sig som regel med effekten af behandlingen.
Efter behandlingen:
Undgå at røre ved det behandlede område i seks timer efter behandlingen. Derefter kan stedet vaskes forsigtigt med vand og sæbe. Der kan ligeledes benyttes let make-up. Indtil den første hævelse er aftaget, må det behandlede område ikke udsættes for stærk varme (f.eks. solarium og solbadning) eller ekstrem kulde. Hvis du tidligere har haft af forkølelsessår i ansigtet, er der en risiko for, at kanylen fremkalder et nyt udbrud. Hvis du indtager aspirin eller lignende medicin, skal du være opmærksom på, at dette kan øge forekomsten af blå mærker og blødninger på injektionsstedet.
Er det nødvendigt med en konsultation før behandling?
Hos Carefull Skincare kan du altid bede om en gratis konsultation. Ifølge den nye lovgivning i vores branche, skal du være set på senest to dage før f.eks behandling med Botox og filler. Ved andre behandlingstyper, er det muligt, at du kan få behandlinger samme dag, som du har fået konsultation. Dette sikrer dig en grundig information og en tilstrækkelig betænkningstid.

Husk at du altid er velkommen på klinikken til en gratis konsultation.

Adresse :


Taastrup Hovedgade 40B, 2630 Taastrup

Google Maps