Aldersforandringer og solskadet hud

Hos Carefull Skincare behandler vi flere typer aldersforandringer og solskader med rigtig gode resultater ved bare 1-2 behandlinger.
Ved hjælp af en speciel laser (I2PL) er vi bl.a. i stand til at ødelægge nogle af de celler (melanocytter), som producerer for meget af farvestoffet melanin. På grund af den specielle teknik i netop denne type laser, kan det gøres uden at skade den hud, som ikke indeholder for meget pigment. Dette er afgjort en af de vigtigste overvejelser du som kunde skal have, i dit valg af behandling.
Denne behandling kan også betegnes som det man kalder en skinrejuvenation, d.v.s. en hudforyngelse. Huden fremstår ofte med mindre grove porer, glattere og finere og med en mere ensartet hudfarve. Behandlingen øger collagenproduktionen i huden med mange hunderede procent, hvilket giver en god effekt på de små fine linjer og rynker i huden.

HVILKE TYPER SOLSKADER OG ALDERSFORANDRINGER BEHANDLER VI?

Melasma (visse typer), ”Hormonpletter” (nogle kvinder får i forbindelse med en graviditet og hormonbehandling mørke pletter), Solskader

Fælles for alle ovenstående typer er, at vi kun kan behandle de forandringer der sidder i de øverste hudlag. Nogle af de ovenstående typer farveforandringer går desværre ofte lidt ned i de dybere hudlag, men erfaringen viser, at langt de fleste kunder i denne kategori alligevel er utrolig glade for behandlingen pga. en stor reduktion. De typer lasere der behandler den dybere pigmentforandring, er alle nogle som bryder gennem huden eller fjerne nogle hudlag. Dette rummer ofte stor risiko for alvorlige bivirkninger, og af den grund anbefaler vi ikke disse behandlinger.

HVEM KAN BEHANDLES?

Alle med en grundlæggende lys hudtype er velegnet til behandling (f.eks. kan nogle indere, asiatere og alle afroamerikanere desværre ikke behandles)

  • Kunder der ikke har været i sol eller solarium 3 uger inden behandling
  • Unge som ældre
  • Kunder som ikke anvender specielle former for medicin eller lider af særlige sygdomme

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN?

  • Som ved alle andre af vores behandlinger, starter vi med en konsultation og gennemgang af informationsmateriale
  • Der smøres et tyndt lag ultralydsgelè på huden, laseren sættes på huden og der kommer et kraftigt pulserende energilys
  • Huden reagere ofte straks med en mørkere farve netop der hvor huden har en overproduktion af pigmentet (denne mørkere farver svinder gradvist i løbet af den næste uge)
  • Efter behandlingen kan huden være lidt varm, men som regel ikke mere end man kan gå direkte tilbage til vanlige gøremål

FORDELE VED BEHANDLINGEN:

  • Det er faktisk den eneste metode der er rigtig effektiv mod aldersforandringer/solskader i de øvre hudlag uden at skade huden
  • Kunden oplever en hurtig effekt (i løbet af dage op til to uger) modsat andre alternative behandlingsmetoder
  • Ingen fare for alvorlige bivirkninger
  • Kunden kan gå tilbage til vanlige gøremål efter behandlingen
  • Huden bliver for det meste finere, blødere og får en langt flottere overflade (øget indhold af collagen)
  • En ”billig” behandling i forhold til effekt og andre alternativer
  • Kan gentages efter ca. 2 måneder
  • Denne behandling kan fint kombineres med laserbehandling, karsprængninger, solskadet hud, rynker, ar, bumser eller Botox, Azzalure, Belotero og Restylane

GØR BEHANDLINGEN ONDT?

Det kan beskrives som et slask med en elastik på huden efterfulgt af varme. Egentlig smerte er det absolut ikke, men mennesker er jo forskellige og har ikke den samme smertegrænse.

ER DER BIVIRKNINGER VED BEHANDLINGEN?

Som ved alle andre behandlinger er der en meget lille risiko for bivirkninger. Vi ser sjældent disse typer af bivirkninger med vores laser, men lovmæssigt skal de nævnes. Det kan være overfladiske forbrændinger, rødme, hævelser, og pigmentforandringer.

ER DET NØDVENDIGT MED EN KONSULTATION FØR BEHANDLING?

Hos Carefull Skincare kan du altid bede om en gratis konsultation. Ifølge den nye lovgivning i vores branche, skal du være set på senest to dage før f.eks behandling med Botox og filler. Ved andre behandlingstyper, er det muligt, at du kan få behandlinger samme dag, som du har fået konsultation. Dette sikrer dig en grundig information og en tilstrækkelig betænkningstid.

Husk at du altid er velkommen på klinikken til en gratis konsultation.